0

Global Wind Academy Danmark, Struer - praktiske informationer

Herunder finder du praktiske informationer omkring maksimumvægt for deltagelse i GWO Working at Height (GWO WAH) og GWO Advanced Rescue Training (GWO ART), sæsonbetinget beklædning og parkeringsforhold.

GWO Working at Height (WAH) og GWO Advanced Rescue Training (ART), maksimumvægt: 128 kg

På GWO Working at Height og GWO Advanced Rescue Training må deltagerens maksimale kropsvægt udgøre 128 kg. Dette skyldes faldsikringsudstyret, der hos GWA har en kapacitet på op til 140 kg i alt. Vær opmærksom på, at der kan være andre vægtgrænser i industrien - oftest 136 kg i alt. Dette skyldes faldsikringsudstyrets kapacitet. 

Eksempel: kropsvægt: 128 kg + arbejdstøj og sikkerhedssko: 5 kg + PPE (sikkerhedsudstyr): 7 kg = 140 kg i alt.

Hvis deltageren ikke overholder denne maksimumvægt, er deltagelse desværre ikke mulig grundet sikkerhed.

Bemærk, at kropsvægten hos nogle producenter max må udgøre 121 kg.

Åbningstider

Vores åbningstider er mandag til fredag kl. 07:40-16.00. Undervisningen starter kl. 8:00. 

Sæsonbetonet beklædning

Vedrørende påklædning: det meste af undervisningen foregår indendørs i klasseværelser og træningshal. Træningshallen er ikke opvarmet, så der kan, afhængigt af årstiden, være både varmt og koldt, så husk praktisk påklædning efter årstiden.

Adresse og parkeringsforhold 

Vores adresse i Struer er:

Sydkajen 10, 7600 Struer

Nedenstående viser de områder, hvor du gratis kan parkere. Husk at holde til venstre, når du ankommer, indtil "Global Wind Academy-skilte" viser mod venstre.

 

Overnatningsmuligheder

Kommer du langvejs fra? Så har du forskellige muligheder for overnatning, når du er på kursus i Holstebro. 

Læs mere her: Hotel og overnatning